Sådan får du hjælp, hvis du lever med vold i hjemmet

Annonce – sponsoreret indhold.

Hjælp til vold i hjemmet findes, og du kan få fat i den allerede i dag: Ring til et krisecenter, kontakt din læge eller ring 112, hvis du er i umiddelbar fare. Du behøver ikke at være sikker på, at det “tæller” som vold, og du behøver ikke have en plan. Det er nok, at du føler dig utryg i dit eget hjem. Her får du et roligt overblik over, hvordan du kommer videre, hvad der sker ved første kontakt, og hvordan en tryg hverdag kan begynde at tage form.

Hjælp til vold i hjemmet starter med at mærke efter

Et hjem skal være stedet, hvor skuldrene kan falde ned. Når der er vold, trusler eller konstant kontrol, sker det modsatte. Kroppen står på vagt, selv når der tilsyneladende er stille. Du lytter efter skridt i entréen, vurderer stemningen, før du siger noget, og justerer din adfærd for at undgå konflikt. Det er udmattende, og det æder langsomt af søvn, koncentration og tillid til din egen dømmekraft.

Mange kvinder bruger lang tid på at forklare det væk. “Han har det svært i øjeblikket.” “Det var min egen skyld.” “Det er jo ikke, fordi han slår hver dag.” Det er en helt almindelig reaktion, og den er ikke et tegn på svaghed. Når vold og kontrol kommer snigende, forskubbes grænsen så gradvist, at det kan være svært at se den udefra.

Hvis du er i tvivl om din situation, er det mest hjælpsomme ofte at tale med nogen, der kender mønstrene. Du kan kontakte et krisecenter i Kalundborg, hvor fagligt personale hjælper dig med at afklare den akutte situation og se, hvad der er sikkert og realistisk for dig. Et opkald forpligter ikke til noget. Du kan stille spørgsmål, beskrive det, du oplever, og høre, hvilke muligheder du har. Et krisecenter tager imod kvinder og deres eventuelle børn, og samtalen kan også være første gang, du siger tingene højt.

Tegn på at det er tid til at søge hjælp

Der findes ingen tærskel, du skal over, før du må ringe. Men nogle tegn går igen, og de kan hjælpe dig med at sætte ord på det, du oplever. Vold i hjemmet kan være:

• Fysisk: slag, skub, fastholdelse, at blive holdt for munden eller spærret inde.
• Psykisk: trusler, konstant kritik, ydmygelser, at du får skylden for alt, eller at din virkelighedsopfattelse bliver underkendt.
• Seksuel: at blive presset eller tvunget til seksuelle handlinger.
• Økonomisk: at du ikke har adgang til dine egne penge, skal bede om lommepenge eller bliver kontrolleret i alle udgifter.
• Kontrollerende: overvågning af din telefon, bevægelser og sociale kontakter, eller at du bliver isoleret fra familie og venner.

Spørg dig selv, om nogle af disse udsagn passer:

• Jeg er bange for, hvordan han reagerer, hvis jeg siger noget forkert.
• Jeg undlader at se venner eller familie for at undgå diskussioner.
• Jeg har fået færre valg i min egen hverdag, end jeg tidligere havde.
• Mine børn bliver stille, trækker sig eller lytter efter, når han kommer hjem.
• Jeg har tænkt på at tage væk, men ved ikke hvordan.

Genkender du bare ét af punkterne, er det værd at tale med en professionel. Du behøver ikke have blå mærker for at have ret til hjælp. Psykisk vold og kontrol kan tære lige så meget på dig som fysisk vold, og de optræder ofte sammen.

Sådan foregår den første kontakt

Det kan føles som et stort skridt at række ud. Det hjælper at vide, hvad der venter. Du kan ringe til 59 56 42 43, og her taler du med fagligt personale, som er vant til at møde kvinder i alle slags situationer. Du bestemmer selv, hvor meget du fortæller. Det er helt i orden at sige: “Jeg ved ikke, om jeg er det rigtige sted, men jeg har brug for at tale med nogen.”

Hvad du kan sige i første samtale

Du behøver ikke have en færdig fortælling. Det kan være nok at nævne:

1. Om du er i akut fare lige nu, eller om det er noget, du har gået med længe.
2. Om du har børn med, og hvor gamle de er.
3. Hvad du er mest bange for, eller hvad du har brug for hjælp til.
4. Om du kan tale frit, eller om du skal passe på, at nogen hører med.

Ud fra det vurderer personalet sammen med dig, hvad der er sikkert, og hvad der kan lade sig gøre. Nogle har brug for et ophold med det samme. Andre vil først tale igennem, hvad der sker i hjemmet, og hvad deres muligheder er.

Tænk på din digitale sikkerhed

Hvis du bliver overvåget, kan din telefon være en risiko. Overvej at ringe, når du er alene, eller fra en telefon, som ikke er delt med din partner. Slet opkaldsloggen, hvis det er sikkert at gøre. Vær opmærksom på, at fælles skyer, delte konti og placeringsdeling kan afsløre, hvor du har været. Spørg personalet, hvis du er i tvivl om, hvordan du beskytter dig.

Hvis der er akut fare

Ring 112, hvis du eller dine børn er i umiddelbar fare. Politiet kan blandt andet være med til at skabe afstand mellem dig og en voldelig person, fx gennem bortvisning, tilhold eller opholdsforbud. Du kan også kontakte din læge eller vagtlægen, hvis du er kommet til skade. Det kan senere få betydning, at skaderne er dokumenteret.

Hvad du skal have med, hvis du skal på krisecenter

Går det stærkt, må du ikke bruge energi på at pakke perfekt. Det vigtigste er, at du og børnene kommer sikkert afsted. På krisecentret i Kalundborg er der sengetøj, håndklæder og diverse udstyr som barnevogn, klapvogn, højstole og kravlegård. Du skal derfor primært tænke på tøj og personlige fornødenheder til familien.

Hvis det er muligt, så tag også vigtige dokumenter med:

• pas
• nøglekort til NemID
• dokumenter fra Familieretshuset
• papirer fra kommunen

Tænk også på de små ting, der gør en forskel for børnene, fx et yndlingsbamse, en sutteklud eller en bog. Medicin og opladere er også nemme at glemme. Mangler du noget, kan personalet hjælpe dig videre.

Hvad sker der under et ophold på krisecenter?

Et ophold på krisecenter er midlertidigt. Det er et sted, hvor du kan trække vejret, få overblik og tage næste skridt i et tempo, der giver mening.

De første dage: afklaring

Når du ankommer til krisecentret i Kalundborg, bliver du modtaget af fagligt personale. I din første tid afklarer I din akutte situation og de problemstillinger, der presser mest. Derefter definerer I sammen dine ønsker og behov, så rådgivningen og støtten passer til dig. Personalet taler med dig om, hvad der er sikkert, og hvad der er realistisk i din situation.

Støtten under opholdet

Under opholdet bliver du støttet i den plan, som I har lagt sammen. Tanken er, at du bliver “tovholder” i dit eget liv. Det betyder ikke, at du skal klare alt selv, men at du er den, der træffer beslutningerne, med hjælp og viden i ryggen. Det kan fx handle om:

• kontakt til kommune, Familieretshuset eller andre myndigheder
• overvejelser om bolig og økonomi på sigt
• samtaler om, hvad du har været udsat for, og hvordan det påvirker dig og børnene
• praktiske spørgsmål om, hvordan du bedst beskytter dig fremover

Jura og økonomi er individuelle. Spørg derfor personalet eller en rådgiver om netop din situation, før du træffer større beslutninger.

Hverdagen på centret

Et krisecenter er et fællesskab. Kalundborg Krisecenter forventer, at du er aktiv og deltagende i din egen situation. Du skal kunne klare hverdagen selv med indkøb, madlavning, tøjvask og børnepasning og få dagligdagen til at fungere sammen med de andre beboere. Derudover deltager du sammen med de øvrige beboere i fælles møder. Det kan lyde som meget, når man er presset, men struktur og små opgaver giver mange kvinder en følelse af at være i gang igen. Mange oplever også, at det er en lettelse at møde andre, der forstår, hvordan det er.

Sådan genopbygger du en tryg hverdag bagefter

Tryghed vender sjældent tilbage på én gang. Den bygges op af mange små, forudsigelige øjeblikke. Efter en periode med vold kan kroppen stadig reagere kraftigt på lyde, dørklik eller sms’er, selv om faren er væk. Det er en forståelig reaktion, og den fortæller ikke, at du gør noget forkert.

Start med det helt basale

• Søvn: Lav en enkel aftenrutine, som du styrer selv. Dæmpet lys, en kop te eller en kort gåtur kan være nok.
• Mad og bevægelse: Faste måltider og lidt frisk luft giver kroppen noget stabilt at holde fast i.
• Grænser: Øv dig i at sige nej til små ting. Det styrker følelsen af, at du bestemmer over dit eget liv.

Små rutiner kan også bære dig igennem dage, hvor alt føles tungt. Har du brug for inspiration til rolige vaner, kan du kigge på 7 enkle selvplejerutiner du kan gøre hver dag. Se dem som en blid støtte ved siden af den professionelle hjælp, ikke som en erstatning for den.

Byg dit netværk op igen

Vold og kontrol efterlader ofte et mindre netværk. Tag fat i én person ad gangen, som du stoler på: en veninde, en slægtning, en tidligere kollega. Du behøver ikke fortælle det hele. Det er nok at sige, at du har brug for selskab. Mange kvinder har også glæde af at tale med en psykolog eller en rådgiver om de reaktioner, der kommer, når hverdagen falder til ro. Din læge kan hjælpe dig videre, og kommunen kan oplyse om tilbud i nærområdet.

Tænk i sikkerhed og praktik

Når du flytter videre, kan det være en god idé at ændre adgangskoder, tjekke delte konti og gennemgå indstillinger for placeringsdeling. Tal med personalet om, hvordan du sikrer din nye bolig og hverdag, og om hvilke muligheder der findes for beskyttelse mod yderligere kontakt, fx tilhold eller opholdsforbud. Politiet kan give den nærmere vejledning.

Hvis du er bekymret for en anden kvinde

Kender du en, som du tror lever med vold, kan det være svært at vide, hvad du skal sige. Det vigtigste er at være tilgængelig uden at presse. Sig fx: “Jeg har lagt mærke til, at du virker presset. Jeg er her, hvis du har lyst til at tale.” Undgå at kritisere hendes partner, for det kan få hende til at forsvare ham. Fortæl, at hun kan ringe til et krisecenter anonymt, og at hun ikke behøver beslutte noget med det samme. Hvis du frygter for hendes sikkerhed, kan du kontakte politiet.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg være sikker på, at jeg er udsat for vold, før jeg ringer?

Nej. Du kan ringe, selv om du kun har en uro i maven eller er i tvivl om, hvad du oplever. Personalet kan hjælpe dig med at sætte ord på situationen og vurdere, hvilken støtte der giver mening.

Kan jeg tage mine børn med på krisecenter?

Ja. Kalundborg Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold til voldsramte kvinder og deres eventuelle børn. På centret findes blandt andet barnevogn, klapvogn, højstole og kravlegård, så du ikke selv behøver medbringe alt.

Hvad skal jeg have med, hvis jeg skal afsted hurtigt?

Tøj og personlige fornødenheder til dig og børnene. Hvis du kan, så tag også pas, nøglekort til NemID og dokumenter fra Familieretshuset og kommunen med. Sengetøj og håndklæder er der på krisecentret.

Hvad forventes der af mig under opholdet?

Du skal være selvhjulpen med indkøb, madlavning, tøjvask og børnepasning, og du deltager i fælles møder med de andre beboere. Du er samtidig aktiv i din egen plan, så personalet kan støtte dig i at være tovholder i dit eget liv.

About the Author

Miaso.dk

Administrator

Visit Website View All Posts